Svejsning

Svejsninger, der kan tåle at blive kigget efter i “sømmene”
Vore erfarne medarbejdere har gennem årene opbygget store kompetencer inden for svejsning, og det ikke mindst for at tilfredsstille vore kunder indenfor bl.a. kraftværkssektoren og offshore-industrien. Kvaliteten sikres ved at medarbejderne løbende gennemfører kurser og aflægger svejseprøver for at opdatere deres brede vifte af certifikater til bl.a. svejsning af højtryksanlæg.

MIG/MAG, TIG, Ilt/gas og elektrodesvejsning
MIG/MAG-svejsning også kaldet CO2-svejsning, sker altid med enten massiv eller pulverfyldt trådtilsætning, og er en af de mest benyttede svejsemetoder. Kan anvendes til både stål, rustfrit stål og aluminium - bedst ved materialetykkelser større end 2-3 mm. TIG-svejsning er en alsidig svejsemetode, hvor man opnår svejsning der er meget tæt på udgangsmaterialets egenskaber. TIG anvendes typisk ved svejsning i rustfrit stål og aluminium - både med og uden svejsetråd.

Højtryksanlæg
Svejsning i højtryksstål som f.eks. P91 og X20 er opgaver, som vi har stor ekspertise i at udføre.

Kvalitetskontrol
Når vi har udført komplekse og teknisk krævende svejseopgaver og der kræves dokumentation, benytter vi os af virksomhederne Force Technology og Nordisk Svejse Kontrol (NSK).